Der slæbes og fotograferes i varmen på Islands Brygge. Vi har netop klargjort første omgang loppelækkerier og er klar til at offentliggøre dem. Følg "Loppeladen" på Facebook, hvor vi vil lægge billeder op af de ting, vi har til salg, og på Instagram, hvor vi poster inspirationsbilleder og holder vores følgere opdaterede med, hvad vi har gang i.
Vi har snakket og planlagt og fantaseret om vores loppe-projekt i et godt stykke tid, og pludselig er det blevet tid til at gå i luften. Spændende og en anelse skræmmende på samme tid. Men nu hvor vi har fået taget billeder og samlet første omgang sammen, er der jo ikke andet for end at kaste sig ud i det.
Vi har glædet os til at komme i gang i lang tid, og vi håber, I vil tage godt imod os. Hold øje med os den kommende tid, hvor vi løbende vil blogge og instagramme og poste en masse fede ting og sager, som I kan få fingrene i.
Kærlig hilsen,
Ane & Cecilie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar